|
I juli 2012 udkom artiklen Indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse af cand.jur., ph.d.-studerende Lasse Baaner og cand.jur., ph.d., professor Helle Tegner Anker ved KU-LIFE i Tidskrift for Landbrugsret. I artiklen diskuterer forfatterne bl.a. om indsatsplanerne (i modstrid med lovbemærkningerne hertil) kan indeholde retningslinjer for administration af husdyrbrugsloven for andet end merbelastningen.
Over sensommeren har Miljøstyrelsen haft udkast til ændringsbekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug til høring. I høringsudkastet fastsættes at:
• Tilladelser eller godkendelser skal fastsætte vilkår, så denne lever op til den indsatsplan, der foreligger.
• Der kan dog ikke fastsættes vilkår, der er mere skærpede end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte.
Dermed menes, at der til en vis grad godt kan ske indskrænkninger, som rækker ud over merbelastningen, dog ikke længere end udvaskningen fra et planteavlsbrug. En sådan erstatningsfri regulering vil så skulle kombineres med frivillige aftaler eller om nødvendigt påbud mod erstatning såfremt at udvaskningen stadig er for høj i området.
Principielt vil mange indsatsplanlæggere og sagsbehandlere måske være tilfredse med, at der fastsættes en rækkevidde for den erstatningsfrie regulering i forbindelse med husdyrbrugssagerne ved indførsel af ”planteavlsreglen”.
”Planteavlsreglen” får imidlertid kun begrænset reel betydning, når den skal effektueres i FarmN. Paradoksalt nok viser det sig, at FarmN beregner, at det er planteavlsbrugene som er et problem i forhold til nitratudvaskning og ikke de store husdyrbrug! Emnet er senest behandlet i Teknik & Miljø, maj 2012, hvor flere kommunale medarbejdere stiller spørgsmålstegn ved om FarmN i tilstrækkelig grad sikrer vandmiljøet. Som omtalt mange gange før ligger problemstillingen begravet i jordens kvælstofpuljer og hvorledes denne beregnes!
Et eksempel fra Holstebro Kommune er gengivet nedenfor. Beregningerne er foretaget for JB 4, postnr. 7500, for henholdsvis S3, K4 og K12. De to sidste med kvæggylle. Venligst udlånt af Brian Daniel Bak, Holstebro Kommune:
Figurtekst: Grafen til venstre (blå søjler) viser udvaskningen beregnet med FarmN. Grafen til højre (røde søjler) viser udvaskningen beregnet med FarmN uden hensyntagen til ændringen i jordens organiske kvælstofpuljer. Bemærk forskellen i beregningerne for planteavlere. Den ”blå” angiver en udvaskning hvor en stor del af udvaskningen hidrører fra at jorden frigiver store mængder kvælstof, mens den ”røde” planteavler i figuren er i balance. Beregningen som fortages i FarmN (blå søjle) gengiver altså udvaskningsniveauet for et kvægavlsbrug (med tilsvarende høj kvælstofpulje) som lægges om til planteavl. Man kan diskutere om beregninger for et realistisk planteavlsbrug ikke burde tage højde for jordbundsforhold og kvælstofpulje under et typisk planteavlsbrug.
Eksemplet er måske ikke repræsentativt for hele landet, men noget tyder på, at husdyrtunge bedrifter ikke får de store udfordringer med ”planteavlsreglen” i FarmN, og man kan måske derfor sige at ”planteavlsreglen” se bedre ud på papir end i praksis!
Uanset hvad - kommer man nok ikke uden om, at der i nogle områder vil være behov for en yderligere regulering af selv arealer, der har en udvaskning på planteavlsniveau. Således vil et udvaskningsniveau på 45 kg N/ha (som planteavl uden jordpuljer i grafen med de røde søjler) have en nitratkoncentration på over 65 mg nitrat/l ved en nettonedbør på 300 mm.
Indsatsplanens nitratindsats bør derfor hvile på to ben: Fremadrettet regulering i forbindelse med husdyrbrugssager og – om nødvendigt – en supplerende indsats ved frivillige aftaler eller ved påbud mod erstatning.
|
